Skole, uddannelse og forskning

Uddannelse og forskning

Grunduddannelsen er fundamentet hvor eleverne udvikler kundskab og kompetence sådan at de kan blive aktive deltagere i det stadige mere informationsintensive samfund, samtidig støtter skolen eleverne i deres personlige udvikling og identitetsudvikling. Samfundet stiller en række krav til deltagelse i arbejdsliv, foreningsliv og i hjem og fritid.  Det enkelte menneske og samfundet er også stillet overfor lokale og globale udfordringer knyttet til sociale, kulturelle, økonomiske og teknologiske udvikling, og til hvordan vi skal skabe en bæredygtig udvikling.

Grundskolen skal være obligatorisk for alle, men det må anerkendes at alle børn er forskellige og behovet for læring på forskellige måder på grundskolestadiet er mangfoldigt. Indlæring foregår på forskellige måder og der må være forskellige løsninger for forskellige børn, sådan at alle oplever succesfølelse og får udfordring på sit eget niveau. KDup mener det er vigtigt med en tidlig indsats i skolen, så at indlæringsvanskeligheder bliver fanget tidligt. Ingen børn skal gå ud af 6. klasse uden at kunne læse og skrive ordentligt, da dette er grundlaget for al videre læring.

Frafaldsudfordringen på de videregående uddannelser er et af de store problemer i dagens uddannelsessystem. KDup mener, at der er behov for nytænkning i forhold til tilpasning og opfølgning. Heldagsskolen gør tilpasning vanskelig, og omfangsrige læreplaner efterlader begrænset plads for elever som kæmper med der teoretiske. KDup ønsker større grad af individuel frihed og større grad af tilpasning som gør at flere kan opleve at de bliver bedre og glade for at lære.

KDup mener fagene i skolen skal fornyes, og antallet af kompetencemål reduceres for at give mere rum til at lære i dybden. Videre mener KDup at kompetencemålene skal udformes anderledes end de gør det i dag med henblik på læring på tværs af fagene.

Det største frafald er på erhvervsskolerne og KDup mener det er nødvendigt at tænke nyt rundt på erhvervsuddannelserne. KDup mener der bør indføres en ordning med alternative uddannelsesformer som leder frem til samme svendebrev, men som ikke giver samme rettigheder til videregående uddannelser. I denne model fjernes teorifagene som ikke er direkte relevante for uddannelsesforløbet. I disse tilfælde vil det imidlertid ikke være muligt at gå videre på videregående uddannelser med de generelle faglige krav eller valideringsregler. KDup mener også at lærlingeordningen skal udvides så at elever som ikke påbegynder/fuldfører videregående skoleforløb, men begynder i job, kan opnå svendebrev uden at fuldføre videregående skoleforløb hvis de kan vise at de har erfaring, faglig kompetence og består svendeprøve.

Det er vigtigt at Danmark har gode, professionshøjskoler og universiteter med afdelinger spredt over hele landet. Universiteter skal ikke bruge ressourcer på at konkurrere men samarbejde, for at blive bedre og mere effektive. Universiteterne skal udarbejde planer for udrykning af fakulteterne til yder- og landskommunerne, for at lindre det store pres på storbyerne, der lider under boligmangel og stigende boligpriser. Staten skal understøtte private uddannelsesinstitutioner der er akkrediterede, så uddannelserne bliver SU-berettigede på lige fod med statslige universiteter. Studerende skal trives på uddannelsesinstitutionen de går på, og fagmiljøet skal have kompetencer og ressourcer til både at undervise og forske. At studere er at investere i fremtiden. Studerende er en gruppe som generelt har lav indtægt og det er vigtigt med støtteordninger som gør uddannelse tilgængelig for alle uanset baggrund. Mange studerende vælger at tage dele eller hele uddannelser i udlandet. Det er godt for Danmark at få øget kulturforståelse og viden, og KDup ønsker derfor at øge mulighederne for at tage uddannelse i udlandet.

KDup vil:

  • At fagene i skolen skal fornyes og at antallet af kompetencemål reduceres for at give mere rum for dybdegående læring.
  • Indhente specialkompetencer indenfor forskellige fagområder i skolen som skolepsykolog og socialforvaltningen for også at udnytte tværfaglig kompetencer i skolen. Disse vil kunne danne miljøteams for at bidrage til et bedre skolemiljø.
  • Styrke tjenestefunktioner som pedel, rengøring, skolesundhedstjeneste og lignende så at vores skoler vedligeholdes og rustes kontinuerligt, og skaber et trygt og sundt miljø for elever og ansatte.
  • At personlig økonomi skal være en del af undervisningen i samfundsfag og matematik fra 8. klasse.
  •  Sætte et maks. antal på elever i en klasse, eller pr lærer, baseret på videnskabelige anbefalinger.
  • Reducere antal undervisningstimer for lærer første år efter endt uddannelse og indføre timeplan-fastsatte vejledningstimer med en mentor mindst en gang om ugen,
  • At der skal udarbejdes forslag til færdige lokale læreplaner i fag med tanke på kriterier for målopnåelse så hver enkelt skole ikke skal lægge store ressourcer hver gang disse ændres.
  • Indføre en central frafaldspulje så skoler, kommuner, regioner og andre kan søge om tilskud til gode projekter som hindre frafald på skolerne.
  • Åbne for alternative oplæringsområder, som arbejdspladser, for elever som bliver ved med at droppe ud af videregående uddannelser.
  • Ændre erhvervsuddannelsen så flere veje føre frem til samme svendebrev.
  • Øge lærlingetilskuddet.
  • At der skal være mulighed for udøvelse af religion i skolerne, gennem tilgængelige rum for bøn og samling i frikvarterene.
  • Ikke indføre maks.-grænse for fravær på videregående uddannelser, men indføre egenfraværsmelding og krav om lægeerklæring ved langtidsfravær,
  • Have mobbeombud i alle kommuner
  • Ikke gå ind for flere universiteter end der er nu men søge mod en udflytning af fakulteterne.
  • Øge tilskuddet til opførelse, køb og istandsættelse af studieboliger.
  • At der kan gøres undtagelser for eksamenstidspunkt -og dato, eventuelt individuelt tilpasset eksamen, for studerende med termin i eksamensperioden.
  • Sikre private uddannelsesinstitutioner frihed til at ansætte efter egne kriterier.
  • Øge finansieringen af forskningsprojekter som involverer studerende.
  • Øge det økonomiske tilskud til friskoler til 85 %
  • Omforme initiativet ”heldagsskolen”, således skolerne bedre selv kan fastsætte timetal og forberedelse.