Internationalt og EU

Internationalt og EU

Danmark er en del af en større verden. Valgene vi træffer hjemme påvirker mennesker andre steder i verden. KDup mener at næstekærlighed ikke stopper ved landets grænser. Mennesker i andre lande har samme værdi og grundlæggende rettigheder som de der bor i Danmark. Politiken vi fører må have samme perspektiv. Valgene vi træffer handler ikke bare om “os”, men om “vi”

Udenrigspolitik

Udviklingen mod en stadig mere globaliseret verden gør at de enkelte stater stadig bliver mere afhængige af andre staters adfærd, interesser og samarbejdsvilje. Verdens stater er suveræne og ligestillede, noget som både medfører forpligtelser og rettigheder i det internationale samfund.

Danmarks forhold til EU er vigtigt og udviklingen i EU påvirker Danmark, både på politisk og økonomisk plan. Danmark er stærkt knyttet til EU på nær de fire forbehold; Forsvarsforbeholdet, Retsforbeholdet, Euroforbeholdet og Unionsborgerskabet. KDup ønsker at beholde disse forbehold. Der skal dog arbejdes på at Danmark kan få en parallelaftale på retsområdet, så der fortsat kan være samarbejde igennem Europol,

Danmark skal arbejde for en styrkelse af det nordiske samarbejde på handel og miljø. Danmark deler meget historie og kultur med de andre nordiske lande, det er kan derfor være en styrkelse med øget samarbejde, da der er få kulturbarrierer. Vi ser at EU er ustabil og risikere bryde sammen, det er derfor vigtigt at styrke det nordiske samarbejde så vi kan være uafhængige af EU, hvis samarbejdet skulle bryde sammen.

FN er det bedste koordinerende organ vi har for at bekæmpe fattigdom og klimaforandringer, og for at fremme retfærdighed, demokrati og menneskerettigheder, KDup mener dansk udenrigspolitik må bruges for at styrke FNs integritet og legitimitet. Samtidig er det vigtigt at Danmark arbejder for et mere moderniseret og stærkere FN hvor alle nationer står på lige fod.

Verden er i konstant forandring. Danmark må gå foran og hjælpe i internationale konfliktløsning, og bidrage i internationale operationer.

Terrorisme er krigsførelse, som ofte er rettet mod civile. Terrororganisationer har ofte utopiske mål, og er villige til at bruge vold for at opnå disse. De kan have forskellig opbygning, baggrund og mål, men har til fælles at bruge frygt som et vigtigt våben og sprede dette ved at rette terroraktioner mod civile mål. Kampen mod terror må kæmpes på mange planer, og på tværs af landegrænser.

KDup vil arbejde mod radikalisering med hovedvægt på forebyggende arbejde. Hjemvendte terrorister skal retsforfølges. Vores bedste våben mod radikalisering af unge er forebyggende arbejde og integration. Mennesker i lederpositioner blandt unge har et ekstra ansvar for at tilskynde til tolerance og arbejde imod vold. Danmark må blive bedre til at integrere og følge op på børn og unge med minoritetsbaggrund.

KDup vil:

  • Opretholde en god og åben dialog med Rusland som indebærer løsning af fælles udfordringer, men også sætte fokus på menneskerettigheder og miljøspørgsmål.
  • at Danmark samarbejder aktivt med EU for at finde gode politiske løsninger på udfordringer knyttet til handel, klima, miljø, asylpolitik og organiseret kriminalitet.
  • Udvide det nordiske samarbejde.
  • arbejde for at Danmark må være mere synlige og spille en aktiv rolle i Brussel i forhandlinger og udformning af direktiver.
  • At man grundigt gennemgår hele FN-systemet med tanke på mulig restrukturering og effektivisering af organisationen.
  • IMF og Verdensbanken skal reformeres så udviklingslandene får en stærkere stemme.
  • At Danmark skal støtte op om internationale domstole som kan dømme i tvister mellem stater, sager som omhandler krigsforbrydelser og folkemord, og sager som omhandler brud på menneskerettighederne.
  • Støtte brugen af den internationale straffedomstol i Haag og andre internationale domstole.
  • At den internationale straffedomstol skal benyttes mere aktivt i kampen mod terrorisme.
  • fortsætte at bidrage med militær personel i FN's fredsstyrker.
  • bidrage med mere humanitær bistand hvor konflikter gør at befolkningen ikke har adgang til nødvendige varer og tjenester.
  • At Danmark skal opretholde en god dialog med både Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre, og forsøge at bidrage til at konstruktive fredsforhandlinger kommer i gang igen.
  • Fremhæve at både et palæstinensisk selvstyret territorium og staten Israel har en klar ret til at eksistere indenfor trygge og internationalt anerkendte grænser, og at disse har en klar ret til at kunne forsvare sit territorium.
  • Være tydelige på at handelsboykot er t uacceptabelt virkemiddel for Danmark i Mellemøst-konflikten.
  • Arbejde for at bekæmpe terror i Danmark og verden.
  • Forebygge radikalisering af unge ved at modarbejde eksklusion.
  • Fremme civilsamfundets rolle i kampen mod radikalisering.
  • Sanktionere regimer og privatpersoner som støtter terrororganisationer med økonomiske og diplomatiske virkemidler.

International retfærdighed

Danmarks internationale engagement skal fremme værdierne menneskeværd, næstekærlighed og forvalteransvar, samt have som mål at realisere menneskerettigheder for alle. Derfor kan vi ikke acceptere den uretfærdighedere som ekstrem fattigdom repræsenterer. For at kunne reducere ekstrem fattigdom har Danmark brug for en samstemt politik hvor al politik drejer i samme retning og hvor hensynet til udviklingslandes behov må veje tungt.

Bistand handler om at tage forvalteransvaret alvorligt, og at fordele verdens ressourcer, så menneskers rettigheder kan opfyldes samt menneskeværdet varetages. Dansk bistand skal have høj kvalitet og skal bruges som et virkemiddel for at opnå bæredygtige udviklingsmål. Derfor er det vigtigt at fokusere på langsigtede og bæredygtige projektor, samt at bistanden en dag bliver overflødig.

I kampen mod global fattigdom er øget, og mere retfærdig, handel en vigtig faktor for at få økonomisk vækst i de fattige lande. KDup mener det er vigtigt at prioritere integration af de fattige lande i verdensøkonomien og arbejde for et handelssystem hvor fattige lande får markedsadgang, mens de samtidig kan beskytte egne markeder mod rige lande.

KDup mener Danmark skal tage en lederrolle i at sikre etiske investeringer og at reducere skæv fordeling mellem investeringer i rige og fattige lande. Det er også vigtigt at danske virksomheder udfører sine operationer og strategier i tråd med universelt accepterede principper som menneskerettigheder, arbejdsmiljøstandarder, miljø, antikorruption og åbenhed i forretningsførelse.

KDup vil:

  • At bistanden skal være lokal forankret, og at man tager udgangspunkt i modtagerens egen viden og erfaring for at skabe et ejerskab til egen udvikling. Samtidig skal bistand gives i form af viden såvel som ressourcer.
  • Øge andelen af bistanden som bliver brugt til budgetstøtte til de lande det er forsvarligt at give sådan bistand til fordi det er med til at skabe uafhængighed fra giverlandet og gives på modtagerens præmisser.
  • At bistanden skal rettes mod de allerfattigste uafhængig af om de bor i et land med høj økonomisk vækst.
  • Øge bistanden til 2% af BNI inden 2030.
  • At dansk bistand skal støtte lokale og langsigtede udviklingsstrategier samt bidrage til realisering af menneskerettigheder for befolkningen.
  • Kanalisere en betydeligt større andel af bistandsmidlerne gennem frivillige organisationer.
  • At resultaterne af dansk bistand skal evalueres nøje af et uafhængigt forskningsinstitut for at sikre at bistandsmidlerne går til langsigtede og bæredygtige projekter for mennesker som lever i fattigdom.
  • Øge skattefradraget for gaver til frivillige bistandsorganisationer til 30.000 kroner.
  • Evaluere bureaukratiet og kontrollen af ideelle organisationer,
  • Rette mere af dansk bistand mod uddannelse, med særlig vægt på pigers uddannelse og sundhed.
  • Slette alt illegitim gæld og gæld som stammer fra uansvarlig lån i dansk udlånsportefølje, og arbejde for at illegitim gæld skal slettes internationalt.
  • At danske udlån skal følge FNs principper for ansvarlig udlån.
  • At Danmark skal arbejde for at gæld også eftergives til lav- og mellemindtægtslande som ikke vil kunne klare at indfri FNs tusindårsmål uden gældseftergivelse.
  • At Danmark skal arbejde for oprettelse af en uafhængig gældsdomstol under FN.
  • Indfører ordningen med toldfrihed for import af varer af udviklingslande og lavindtægtslande.
  • At Danmark skal hjælpe til med at gøre det muligt for øget lokal og regional handel sådan at udviklingslande også kan handle med hinanden.
  • Have fokus på etisk og retfærdig handel med produktion i udviklingslande.
  • Styrke udviklingslandenes adgang på verdensmarkedet.
  • At Danmark skal arbejde for udviklingslandenes indflydelse i Verdensbanken og IMF.
  • Give udviklingslandene mulighed for at beskytte sine egne markeder i en overgangsperiode.
  • At Danmark må gå foran som internationalt eksempel ved at undgå eksport af landbrugsprodukter til under produktionsprisen.
  • At den offentlige sektor skal være en drivkraft for at kræve etisk handel. Både stat, regioner og kommuner skal stille etiske krav overfor sine leverandører.
  • At Danmark skal udvikle et lovværk som kontrollerer danske selskabers handel med, eller investeringer i, problematiske områder og lande for at sikre etisk handel.
  • At selskaber hvor staten er hovedaktionær skal have et særligt ansvar for at fremme demokrati og menneskerettigheder i de lande de er engageret i.
  • At den danske stat bør gøre det muligt for erhvervslivet at øge sine direkte investeringer i udviklingslandene.
  • Reducere kapitalflugt fra fattige lande og sikre mere gennemsigtighed og åbenhed knyttet til finanstransaktioner og bevægelser af kapital.
  • Åbne for at dele af projektstøtte til udviklingstiltag kan overføres fra et kalenderår til det næste.
  • At klimatiltag ikke skal inkluderes i bistandsbudgettet.
  • At bistanden skal gå til at fremme udvikling.
  • At det ikke skal være muligt at bruge bistandspenge i Danmark.

Forsvar og sikkerhed

Ikke-voldsprincippet er centralt i den kristendemokratiske ideologi. Dette indebærer at KDup mener militære løsninger altid bør være sidste udvej. KDup mener det er vigtigt at Danmark har et effektivt godt udstyret og operativt forsvar som kan beskytte landet og vores borgere. Forsvaret har brug for bred rekruttering, stor mobiliseringsmulighed og tilstrækkelig med materiel.

Forsvaret skal som hovedopgave forsvare det danske territorium, men skal også have mulighed og ressourcer til at kunne deltage i både kortvarige og langvarige operationer udenfor landets grænser. Hovedreglen skal være at Danmarks militær styrker bare skal bruges til fredsbevarende operationer, ved missioner udenfor landets grænser, men kan undtagelsesvis bruges i aggressive operationer hvor målsætningen er beskyttelse af civile, forhindring af folkemord, samt for at afslutte igangværende aggressioner. Forsvaret skal i alle sine aktiviteter holde en høj etisk standard og forholde sig til og efterleve internationale regler og konventioner.

KDup vil:

  • Have et bredere samarbejde mellem politi og Forsvaret med tanke på terrorangreb mod Danmark.
  • At Hjemmeværnets indsatsstyrker skal have tilstrækkelige kapacitet for at bistå politiet.
  • Opretholde den almene værnepligt og indføre værnepligt for kvinder, på lige fod med mænd.
  • At Danmark fortsat skal have et tæt samarbejde med NATO og støtte op om alliancens internationale operationer.
  • Arbejde for at operationer i NATO-regi hovedsageligt skal ske ved tydeligt mandat fra FNs Sikkerhedsråd, men acceptere at alliancen kan handle selvstændigt i specielle situationer hvor Sikkerhedsrådet ikke kan blive enige om helt nødvendige militære eller humanitære tiltag.
  • Slå fast at Danmark også i fremtiden skal bidrage med styrker og/eller personel til FNs operationer for sikring af menneskerettighederne globalt.
  • At Danmark skal være en drivkraft for en global nedrustning af atomvåben, samt at det fortsat ikke skal være tilladt at producere eller anvende masseødelæggelsesvåben i Danmark.
  • At Danmark skal være en drivkraft for en international slutbrugererklæring.
  • Sikre veteraner god opfølgning, økonomisk tryghed og tilstrækkelige velfærdsydelser.
  • Fastholde EU-Forsvarsforbeholdet.
  • At større investeringer i Forsvaret ikke skal være på bekostning af forsvarets driftsbudget.

Asyl og integrationspolitik

Politikken overfor flygtninge, asylansøgere og arbejdssøgende skal bygge på tolerance, ligeværd, retfærdighed og ansvarlighed. Det kristne menneskesyn forpligter til at møde flygtninge og indvandrere med solidaritet og medmenneskelighed. For KDup er det vigtigt at man prioriterer dem som har brug for beskyttelse, samtidig er det vigtigt at de som ikke har et reelt behov for beskyttelse sendes tilbage til hjemlandet så snart som muligt. At tage imod flygtninge er et nationalt ansvar, men det vigtigste arbejde foregår lokalt i mødet med det enkelte menneske.

Mange oplever at livet bliver sat på pause i mange år fordi deres opholdsgrundlag i Danmark ikke bliver afklaret. Dette kan være en stor psykisk belastning, og skaber negative konsekvenser både for de som har ret til ophold og de som ikke har det. KDup mener derfor at sagsbehandlingstiden må reduceres betragteligt. Indvandrere med opholdstilladelse som ikke har mulighed for at gøre rede for deres identitet, må gives mulighed for at leve et normalt liv i Danmark.

Målrettet integration er vigtig for at sikre at de som får ophold bliver en del af samfundet. Indvandrere skal mødes med forventning for at vise dem respekt som mennesker samtidig er det en vigtig forberedelse på livet som kommer når man bliver bosat. Målet med integrationspolitikken skal være et samfund hvor alle har lige muligheder, rettigheder og pligter, og alle bidrager i samfundet. Indvandrere skal igennem dette sættes i stand til at leve i, og som en del af, samfundet de er kommet til. Det er en stor kulturel mangfoldighed blandt mennesker som flygter til Danmark. Et moderne samfund bør tillade at personer kan vælge en anden livsstil end gennemsnitsdanskeren.

KDup vil:

  • Have en hurtig og effektiv behandlingsproces af asylansøgere så asylansøgere får en afklaring på om de kan blive eller ikke så hurtigt som muligt.
  • Indføre krav om børneattest for værger og hjælpeværger for enlige mindreårige asylansøgere.
  • Stille krav om at alle danske asylcentre skal have en tilfredsstillende og acceptabel standard.
  • Øge integrationstilskuddet for at stimulere kommunerne til at bosætte flere flygtninge som har fået opholdstilladelse i Danmark.
  • Bedre undersøgelse af konvertitter som søger ophold i Danmark.
  • Hvis en asylansøgers påstand om at være konvertit skal afvises skal dette ske samarbejde med religiøs leder fra vedkommendes trossamfund.
  • At FNs børnekonvention og principper om børns bedste må blive styrende for asylpolitikken.
  • Gøre det muligt for asylcentre i større grad stille krav til indvandrere, som en forberedelse på et normalt liv i det danske samfund.
  • Gøre det lettere at få familiesammenføring.
  • Styrke tilbuddet om gratis retshjælp til indvandrere- og asylsager.
  • Sørge for at samarbejdet mellem frivillige organisationer som yder støtte til flygtninge, indvandrere og det offentlige system øges.
  • Ændre vurderinger så gentagende alvorlig kriminalitet vejer tungere end tilknytningen til landet ved vurdering af midlertidig opholdstilladelse.
  • At sprogskolerne for asylansøgere skal have større frihed til indretning af undervisningen.
  • Øge offentlig støtte til frivillige organisationer som arbejder med integrationstiltag.
  • Give mulighed for frivillige organisationer at drive oplæring og integration, selv for asylansøgere som venter på behandling af sin sag.
  • Give flygtninge der kommer til Danmark bedre mulighed for at få psykisk behandling,
  • At der må føres en offensiv indsats mod tvangsægteskaber.
  • At alt danskundervisning for indvandrere skal give information om kvinde- og familiespecifikke rettigheder, og relevante rettigheder i udlændingeloven på indvandrernes eget sprog, på en sådan måde at forståelsen sikres.
  • At det bør være et krav at have bestået en test i grundlæggende danskforståelse for at få dansk statsborgerskab.
  • Åbne for at asylansøgere kan få midlertidig arbejdstilladelse imens sagsbehandling står på.
  • At børn og unge indvandrere skal have ret til at få skoleforberedende kursus til ordinær skolegang i løbet af 3 måneder efter flytning til Danmark.
  • At godkendelse af udenlandsk uddannelse effektiviseres.
  • At børn under skolealderen får adgang til børnehavetilbud.
  • Sænke tærsklen for deltagelse i kursus- og læringsaktiviteter for at styrke indvandrere og minoritetsgruppers adgang til livslang læring.
  • At Danmark skal have en fleksibel kvote for kvoteflygtninge som justeres efter behov og FNs anbefalinger.